Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hverdagen i Humlehuset

Morgen

Vi åbner klokken 6.45, og vi starter altid dagen i fællessalen, hvor børnene er sammen på tværs af stuerne, og der er mulighed for at få morgenmad. Klokken 8 går vi ud på vores egne stuer, og der er stille aktiviteter og rolige lege den første times tid, mens alle lander i dagen, og børnene bliver afleveret lidt efter lidt.

Ved 9-tiden er der fomiddagsmad, og nogle stuer holder også samling her, mens andre gør det senere på dagen. Vi bruger samlingen til at tale om, hvilken dag det er, hvad vi skal lave i dag, og hvordan vejret er. Ofte synger vi også, læser en historie eller laver børneyoga.

Formiddag

Herefter begynder formiddagens aktiviteter, som ofte foregår i mindre børnegrupper, så vi kan tilpasse aktiviteterne til de enkelte børns behov. Ofte laver vi også aktiviteter, der går på tværs af stuerne, så vi kan samle børnene ud fra deres aldersgrupper, for eksempel når vi laver rytmik.

Når vi planlægger formiddagens aktiviteter, tager vi altid udganspunkt i det, som interesserer børnene. Hvis børnene skal lære og udvikle sig, så skal de være motiverede og interesserede i det, vi laver.

Vi tager også på ture i nærområdet og gør stor brug af både Valbyparken og de forskellige legepladser, som ligger i nærheden.

Frokost

Ved 11-tiden spiser vi frokost. Vi får altid dejlig mad, som vores to køkkenmedarbejdere laver til os her i huset.

Efter frokost sover de fleste børn i vuggestuen lur.

Eftermiddag

Mens de små sover, går de store børn ofte på legepladsen. Resten af eftermiddagen går med leg ude og inde og forskellige aktiviteter, og så spiser vi eftermiddagsmad.

Humlehuset lukker klokken 17.